Startside

mandag den 10. december 2012

Kreativitet

Håndarbejde kan være mange ting !  Måske skulle man ligge strikketøjet lidt fra sig og øve sig i dette.
Så kunne man  passende tænke på, at foråret snart kommer og frugttræerne igen vil blomster. Flot er det ihvertfald, ik ?

søndag den 11. november 2012

Naomi som går i 0. klasse (Nulte) har fået ny trøje af farmor.
Nu har hun 2 af denne model som hun siger hun elsker at have på i skole. ( faktisk har vi ikke set hende i andet siden den første blev strikket.)
Hver torsdag henter vi (farfar & farmor) hende fra skolen. I torsdags havde hun ikke trøjen på !
"Og du har en anden trøje på i dag !" sagde jeg smilende.
"Ja, farmor, for i dag skulle vi fotograferes og så skulle jeg jo være fin,........., men  i morgen har jeg den  på igen."
Ja hvor er det sandt, af børn og fulde folk skal man høre sandheden.
Hun er bare så skøn og dejligt. Børnebørn er virkelig livets dessert.

mandag den 5. november 2012

Friendly Plastic Smykker

"Lav dine egne smykker". Sådan lød tilskyndelsen på www.lees.dk.
Det måtte jo prøves af. Jeg har  ikke taget noget kursus som man nemt kan gøre, men søgte blot på nettet under Friendly Plastic, hvor jeg fandt mange steder hvor det blev vist, hvordan man gør det i al sin enkelthed.
Her er så resultatet, selvfølgelig kan det gøres bedre, men dette er det første.
Da jeg ved, at jeg aldrig vil gå med alle 3 smykker på een gang, har jeg lave halssmykke og øreringe med omvendt facon.
Enten armbånd med halssmykke, eller også armbånd med øreringe.
Jeg har valg guld, bronce, og sølv med lidt sort indimellem

søndag den 4. november 2012

DOMINOSTRIK

Planen var egentligt, at jeg ville strikke SWING SWAGGER DRAPE af Jane Slicer-Smith.
Nu bliver det istedet et sjal af samme designer, og jeg kan allerede nu se, det bliver bare så flot !
Jeg strikker det i (2 tråds uld) fra Sandnes Garn. 

onsdag den 31. oktober 2012

Sakseetui

Et par dejlige dag sammen med Annelise er desværre slut. Vi fik strikket, syet og ikke mindst snakket, det var bare så hyggeligt!
Som lovet ses her de syet etuier til både vores små og store sakse.

mandag den 29. oktober 2012

Sypigernes affaldsposer

Hvad betyder det, at det er "hundekoldt", når man sidder inde i varmen med sin veninde Annelise Zier
Vi var sammen til kreativmesse i Fredericia i denne weekenden og nu sidder vi her hos mig i Holbæk færdig med vores projekt "Sypigens affaldspose" som I kan se har vi fået syet en til os hver. Nu går vi så igang med cover til saksene !

søndag den 21. oktober 2012

Barnetrøje i uld

"Søde farmor, du må ikke strikke mere til os i uld, det krasser bare så meget"
Efter et besøg i garnbutikken Uldfisken, bliv jeg overbevist om, at jeg roligt kunne begynde at strikke i Easy Care Big til børnebørnene.
Det har jeg nu gjort; en trøje til hver af pigerne.
Resultatet er blevet, at de ikke vil gå i andet en de 2 trøjer. Ja den mindste har endda bar mave under, for den trøje er bare så dejlig at have på.
På billedet her kan I kære bloggere se at jeg er nød til at strikke nogle flere trøjer af samme garn.


onsdag den 10. oktober 2012

Nem trøje med raglan



Efteråret gør, at jeg er igang med en barnetrøje mere !
Jeg kunne jo ikke have, at det kun var Naomi der fik en trøje til skolen.
Når jeg er færdig med den, skal jeg altså videre med Arantrøjen som jeg er begyndt på og det glæder jeg mig meget til.

fredag den 5. oktober 2012

Enkel barnetrøje med raglanærmer

Med Mayflower Easy Care BIG multifarvet garn, fik jeg lyst til at strikke denne trøje til mit barnebarn Naomi på 6 år. Den er meget blød og det er selv om det er uld !
Den bliver god at have på i vinter.
Den var hurtig at strikke på pinde nr. 5.

lørdag den 29. september 2012

Drengetrøje

HERLIGE DAGE I EBELTOFT !
Jeg har været på besøg i nogle dage hos min veninde Annelise Zier anneliseskreativiteter.blogspot.com
Her ser I, hvad jeg blev inspireret til at gå igang med.
Annelise strikker jo denne trøje til sit barnebarn og den bliver bare så flot.
Hurtigt regnede Annelise ud, hvad jeg skulle bruge af garn og maskeantal og ......wupti så var vi  i byen og købe garn.
Som I kan se er jeg allerede godt på vej (min den lille mørkeste)
Tak kære Annelise for de dejlige dag vi havde sammen.
Jeg elsker sådanne dage, de er bare guld værd.

mandag den 24. september 2012

Sjal

NYT PROJEKT,  da jeg ikke blev tilfreds med det jeg var igang med.
Nu har jeg fundet et mønster hos Bodil Munch og takket været Annelise da hun har været min inspirationskilde, er jeg nu igang med dette. 

onsdag den 29. august 2012

Brødkurv m.m.

Det er dejligt når tiden tillade, at man kan være kreativ. Stoffet er fra STOF&STIL (dog købt sidste år). Det blev til både brødkurv, tehætte, flüte- & vinholder.  Den fine sykasse købte jeg i NETTO for et par uger siden. Farven lyseblå passer perfekt til sommerhuset indvendig.

tirsdag den 28. august 2012

Baby Strik

 
Det sødeste baby strik er fra bogen her. Jeg har købt bogen hos saxo.com. Mange har spurgt mig om hvor man kunne få opskriften på de små hundesko jeg også har strikket, og det er altså også fra denne bog. Desværre er bogen kun på engelsk, men med gode venners hjælp fik jeg den oversat til dansk.
Jeg glæder mig til at skal igang med at strikke disse på et tidspunkt, som I kan se har jeg købt garnet som kan bruges til opskriften.

Masai Sjal "Sommer"

Solen skinner ikke i dag, - men hvor har jeg det hyggeligt alligevel. Sjalet er nu klart til, at jeg skal strikke kant rundt om med også den grønne farve der ligger på bordet. Jeg glæder mig til at vise jer her på blokken sjalet, når det er helt færdigt med både grene og blomsterknopper.

torsdag den 12. juli 2012

Masai Sjal - SOMMER

Jeg er bare så heldig at havde besøg af  Annelise. Håndarbejdet kom hurtigt i fokus. Jeg var helt solgt da hun viste mig sit Masai Sjal, som hun snart er helt færdig med.
Nu kunne det bare ikke gå stærkt nok med at få garn og opskrift så jeg også kunne komme igang. 
En pigetur i Holbæk førte os til en af byens garnforretninger og her købte jeg pakken med sjalet der hedder Masai Sjal - SOMMER.
Nu er det blevet sommer, ihvertfald i mit univers, og efter at Annelise har startet mit projekt, ja så strikkes der bare "derudaf"
Tak søde Annelise du kom med inspiration og mange nye ideer til strik fremover. Dejligt at have veninder helt tilbage til barndommen. Det skal ikke vare længe ført jeg skal en tur til Ebeltoft og se alt det Annelise få fra hånden.

onsdag den 20. juni 2012

Fyldte pyntejordbær

De fine, røde stof-jordbær er kun til pynt, saml dem på et lille fad/glasskål eller hæng dem op i vinduet. Opskriften kan findes på nettet www.familiejournal.dk. under håndarbejde. Her finder du mønster. Jeg syntes de har været rigtig sjove at lave.

MIdsommerblomster


Med denne buket som jeg har plukket i sommerhuset på Tuse Næs,
ønsker jeg jer alle en rigtig god sommer.

Dukketøj

Jeg har syet denne fine kjole og hat til mit barnebarn. Nu begynder snart skoleferien, og vi glæder os til at få alle 3 børnebørn op i sommerhuset.

lørdag den 21. april 2012

Jeg har svigtede jer alle i lang tid ! Men årsagen skal finde i, at jeg har været 1 måned i Thailand.
Jeg tog dog nogle træpinde og noget hør/bomuld garn med og her er resultatet, som blot skal syes sammen. Jeg tror på  den bliver flot når den bliver helt færdig og strakt ud i rigtig facon. Design er af Else Schjellerup.

tirsdag den 28. februar 2012

Baby sko med hunde

Nu står de færdige !  Jeg glæder mig til at give dem til Samuel der snart skal lære at gå.
Skoene har være så sjove at strikke.

lørdag den 25. februar 2012

Næsten færdig med den første fod ! En tur i København fredag, og var en tur i Sommerfuglen. Mødte den sødeste dame som jeg kom i snak med, og inden jeg var ude af strikkeforretningen havde vi udvekslet mailadresser. Jeg skrev til hende hvad jeg ikke forstod på engelsk, og her i aften sendte hun pr. mail oversættelsen, så jeg fik strikket hertil. Det er dejligt at møde sådanne søde mennesker. Også en stor tak her på bloggen, fordi I har ville hjælpe mig.

fredag den 24. februar 2012

Hunde tøfler til babyen


Fandt garn og nuancefarve der passer fantastisk til disse små tøfler st. 3-6 mdr. Nu skal jeg igang med at strikke dem. Hvis en af jer læsere har strikket dem, hører jeg meget gerne fra jer, da jeg kæmper "lidt" med den engelsk tekst. Med et tg minus med pil nedad i engelsk i skole dengang, er det jo ikke de bedste forudsætninger jeg har.   Men hvad mener I om tøflerne,  er de ikke bare søde ?

tirsdag den 21. februar 2012

SJAL




















Færdigt resultat.
Det var et arbejde som gik hurtigt. Tag nogle store strikkepinde (jeg brugte pinde nr. 7). Opslå masker til et mål svarende til ca 50 cm. Perlestrik ca 150 cm og så lukkes maskerne af. Sno strikketøjet en halv omgang og sy det sammen med madrassting. Jeg vil dog sige det blir ikke noget billigt sjal, jeg brugte 5 nøgler garn, så det skal man tage med i sine overvejelser inden man gir sig i kast med at strikke det!
Det blir dejligt at lune sig med både til en vinter- & sommeraften.

mandag den 20. februar 2012


Vinterferien er slut med børnebørnene.

Dejlige dage på Tuse Næs.

Billedet med børnebørnene er taget på isflagerne i Isefjorden ud for sommerhuset.

Farfar måtte bagefter bage boller til børnebørnene, og de havde bestilt boller som sæler, sælfølgelig !

Nu er det hverdag igen, og strikketøjet venter !

tirsdag den 14. februar 2012

Sno Sjal i Noro Garn

Noro Garn er da noget helt unikt garn fra Japan, håndfarvet og nænsomt spundet. Det er så sjovt at strikke med da det giver et fantastisk spil. 45% silke-45% Kid Mohair 10 % uld.
Her er brugt pinde nr. 15, så det er da noget der kan blive færdig i en fart !
Jeg fandt denne opskrift på www.pickles.no/nesten-noro-hals/

onsdag den 8. februar 2012

Dækkeservietter til kopper

Jeg måtte lige slippe strikkepindene et øjeblik. Jeg fik den ide, at jeg  ville sy et par små dækkeservietter  til at stille vores kopper på, når vi tage kaffen med ind i stuen. Som I kan se, kan vi rigtig godt lide missekatter !
De er syet med stof på begge sider og med lidt pladevat indimellem.

mandag den 6. februar 2012

smart vest

Her er så det endelige resultat. Garnet er  Rag Sock (strømpegarn) 70% uld, 30% polyamid. Bæltet har jeg købt i Brugsen. Jeg glæder mig til når jeg skal tager den i brug.

smart vest

Denne vest med rullebort langs kanten måtte jeg strikke, da den er sød over både skjorte, små blondetoppe og kjole som jeg ofte har på. Lidt for lille til mig endnu, men jeg er sikker på, at jeg nok skal komme ned i nogle størrelser.  Opskrift hentet fra Kreativ strik, Nr. 2 2008.

fredag den 3. februar 2012

Festbluse på en time.

Her er det færdige resultat, og jeg er meget glad for den. Det er utroligt hvad man kan sy for få midler.

Festbluse på en time

Det var sjovt at sy denne bluse. Færdig mål er: Bredden er 110, højde 62. Jeg tog mål til hals som jeg syntes jeg bedst kunne lide og syede elastisk skråbånd om. Husk lidt til sømrum og at du skal have både til for- & bagstykke når du køber stof.

torsdag den 2. februar 2012

Tilbehør til vinteren

Der er rigtig kommet gang i strikkepindene til lunt tilbehør. Alligevel håber vi vel alle at vinteren ikke blive alt for lang.

Tilbehør til vinteren

Så kom frosten og det er blevet rigtigt koldt !. Jeg holder derfor en pause med mit strik af en city jakke, og i stedet bliver det til vinterhuer til hele familien.

fredag den 27. januar 2012

Skyggestrik af Vivian Høxbro

Jeg må hellere vise hvordan det går med min jakke. Nu tager det  form, dette bliver til ærmer ! Det er første gang jeg strikke skyggeeffekt.

søndag den 22. januar 2012

Hjemme igen efter et besøg på FERIEMESSEN 2012 i weekenden. Jeg fik  mange input og  nåede også at gøre holdt ved denne stand. Og her var der også masser af  garn ! Det blev til indkøb af Mohair bouclé fra Canard i farven lime.  Nu skal jeg til at finde ud om det skal blive til et sjal eller lille boleo.

tirsdag den 17. januar 2012

søndag den 15. januar 2012

Hanne Falkenberg "Duet"


Det færdige resultat.
Måske strikker jeg denne model på et senere tidspunkt, blot i nogle andre farver.

fredag den 13. januar 2012

Vivian Høxbro City Jakke

Endelig er jeg blevet færdig med Hanne Falkenberg "Duet".  Den ligge nu til tørre og ligeså snart den er tør vil jeg komme med et billed af den færdige trøje. Strikkepindene kom straks igang igen med denne
model. Jeg tror den bliver spændende at strikke.

tirsdag den 10. januar 2012

Lille taske til maskemarkører m.m.

Denne lille taske til 10 kr. fandt jeg i Netto, Holbæk. Den er da fin til div. tilbehør til strik, ikk ?

Hanne Falkenberg Vest

Nu sker der noget, ..pludselig går det rigtig hurtigt, jeg mangler blot kraven, og en tur i vand så bliver den bare flot !

søndag den 1. januar 2012

Vest DUET - designet af Hanne Falkenberg

Ryggen
Forstykket

Jeg er spændt på denne trøje til mig selv. Nu har jeg fået sat de 2 forstykker sammen med ryggen.

Babysæt efter en Drops opskrift.

At strikke dukke- ell. babytøj er noget af det mest hyggelige strikketøj jeg kender til. Opskriften er en gratis Drops opskrift jeg hentede på nettet. Ret på alle pinde, så det var "lige ud ad landevejen" Nu er sættet færdigt og her er resultatet.